Denne lille 2 minutters øvelse er guld værd, når din eks bare FYLDER for meget inde i dig og irritationen og de negative følelser tager over. Den kan blive dit hemmelige våben i kampen mod dårligt humør, frustrationer, stress og andre følger efter skilsmisse eller brud. Og kan hjælpe dig blive stærk og glad igen hurtigt.
Sådan gør du:
- Mærk hvor følelsen af irritation, frustration, sorg, smerte sidder i din krop
- Med din vejrtrækning samler du følelsen inden i, så den bliver til en hård kugle. Træk vejret nogle gange, så kuglen med følelsen bliver rigtig tæt
- Så forestiller du dig, at du med dine hænder tager kuglen ud af kroppen og smider den laaaangt væk. Helt til Afrika, måske.
- Sæt en intention om, at al den energi i kuglen må blive genbrugt til at skabe noget nyt og smukt i verden
- På en indånding forestiller du dig, at du trækker smukt, hvidt lys ind. På udåndingen spreder lyset sig i hele din krop. Gentag det nogle gange indtil du kan mærke det hvide lys i alle celler af din krop
- Sid med lyset i kroppen og NYD følelsen af klarhed og ro
- Og så er du klar til at fortsætte din dag på en rigtig dejlig måde 🙂
Kan du mærke i din krop, hvorfor jeg er så begejstret for dén øvelse nu?
Har du brug at tale om din specifikke situation og om, hvordan du kan komme videre efter din eks, så tilbyder jeg lige nu en afklarende session, hvor vi i 45 minutter kan komme i dybden med dét, som optager dig. Du kan booke din session her.
Antallet af tider er begrænset og jeg udvælger dem, jeg vurderer jeg vil være bedst til at hjælpe.
Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂