Min største fejl da jeg blev skilt – og hvordan du kan undgå den

Anna taler om ikke at få en kæreste med det samme

Da jeg blev skilt første gang havde jeg en mulighed for at genoverveje, hvad jeg ville. Hvem jeg var og hvor jeg var på vej hen. Og jeg tog de første skridt i retning af at revidere nogle af måder. Fx havde muligheden for at vælge en anden type mand end jeg ellers ville falde for. Altså en anden type end ham, jeg netop var blevet skilt fra. Det var hér jeg begik min fejl. Fordi.

Det jeg ikke vidste var, at jeg var bange. Bange for at være alene. Bange for om jeg var god nok. Bange for at træffe forkerte valg. Ked af det. Såret.

Men jeg lod bare være med at mærke det. Jeg arbejdede bare. Og begyndte at date igen. Og gå i byen. Og vupti. Så var jeg forelsket igen. I en mand. Som jeg godt kunne se ikke var særlig sund for mig – hvis jeg nu havde været villig til at kigge godt efter.

Det var jeg ikke. Og nøj. Det kom jeg til at betale for.

For jeg fandt en mand som var villig til at behandle mig lige så dårligt, som jeg behandlede mig selv.

Og så gik der lige 10 år. Og der kom 2 børn.

Og så mindede han mig lige om hvem han var, ved at finde en ny kæreste mens vi var sammen. Og have hende ved siden af mig i hvad jeg gætter på er mere end et år. Suk.

Find dig selv igen

Pointen er: Pas på dig selv. Lad være med at hoppe hurtigt ind i et nye forhold. Find dig selv først. Find dit nye selv først – for det er ikke det samme selv, som gik ind i dit ægteskab i første omgang.

For først når du kan se hvem du er, kan du se, hvem du har brug for i dit liv.

Jeg ønsker for dig, at du kommer styrket ud gennem din proces.

Vil du finde ud af, hvad der skal til for at du bliver klar til en ny kærlighed, så skulle du overveje at booke en afklarende session til 0 kr. med mig. I sessionen kan vi gå meget mere i dybden med, hvor du er nu og hvad du drømmer om.

Book din session lige her

Antallet af sessioner er begrænset og jeg udvælger dem, jeg vurderer, jeg vil være bedst til at hjælpe.

Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂
Kh Anna