Gammel vrede ruster ikke altid

Mand står med ryggen til og lader sig opsluge af vrede

Jeg talte med en god mand. Han fortalte mig at han var vred på sin eks. Rigtig vred. Rigtig, rigtig vred, faktisk. Han var så vred, at det også vækkede ham om natten. Hver nat.
Og hun havde virkelig opført sig elendigt, det er der vist ingen tvivl om.

Men. Det var ved at være noget tid siden.
Og nu følte han sig faktisk lidt låst af al den vrede. Han følte, at den havde magten over ham. Han følte at han lige som SKULLE blive ved med at være vred og samtidig så kunne han faktisk ikke lide det.

Jeg gav han en udfordring: Prøv at lægge vreden væk. Stil den på loftet eller i skuret. Ikke for altid. Bare til fx efter sommerferien.

Læg vreden væk og opdag den følelse, som vreden dækker over: Sorgen over at have mistet et betydningsfuldt forhold på en traumatiserende måde. Sorgen over at være blevet svigtet af én du elsker.

Det er ikke nogen let følelse at være med. Den kræver selvomsorg, tid og ro før den kan forløses.

Når den får det, vil du opdage, at al den vrede har forgiftet dig indeni og fået din livsenergi til at stivne. Og når du slipper den, så kan livet strømme og lyset kan skinne. Og du kan blive hel og glad igen.

Det ved jeg fra mit eget liv.

Står du i vrede og smerte over en kærlighedsrelation og overvejer du at få hjælp? Kontakt mig på uforpligtende på messenger og lad os tale om din situation og dine muligheder.

Kh Anna